Dejligt træhus (1996) som er vinterisoleret, ugenert beliggende på en dejlig 840 m² grund. Liggestole.
Gulvvarme i stort badeværelse. Entré. Solceller driver alene ventilationen i huset. Huset er desuden udstyret
med luft-varme-anlæg. Opholds-/spisestue m. spiseplads og udgang til terrasse.
2 værelser: 1ds+skabe, 2s+skabe. Barneseng med tremmer, højstol og babybadekar står til rådighed.
Køkken med mikroovn, OPVASKEMASKINE, keramisk komfur, fryseskab og udgang til terrassen.
VASKEMASKINE & TØRRETUMBLER.
Huset opvarmes delvis af et "luft/varme veksleanlæg".
Ikke ryger hus.
Feriehuset ligger på Råbylille Strand på Møns sydkyst. Nybagt økologisk morgenbrød kan købes i det nærliggende Høkerhuset, hvor der også er økologisk restaurant.
Indkøb kan foretages i kiosken ved Keldby Camping, i Stege eller i Borre, hvor der er bagerbutik og supermarked, eller i Klintholm Havn.
Klintholm Havn med fiskerihavn, røgeri, fiskerestaurant og skibsproviantering ligger kun få km. fra Møns Klint. Fra Klintholm Havn sejles daglige ture til Klinten med sejlkutteren Discovery.
Møn byder på mange udflugtsmuligheder. Kirker med kalkmalerier, storstensgrave og selvfølgelig den helt enestående Møn Klint.
I klinteskoven findes orkideer, som ikke vokser andre steder i Danmark, og i Geocenter Møns Klint kan man få fortalt hele den spændende historie om Danmarks tilblivelse. I den nordlige del af klinteområdet ligger Liselund – Danmarks eneste stråtækte slot, med romantisk park, der også rummer flere små spændende bygninger.
En af Danmarks 2 sidste byporte med velbevarede voldanlæg ligger ved den østlige indkørsel til Stege – i tæt forbindelse med Møns Museum, Empiregården.
I Stege kan man besøge mikrobryggeriet Møns Bryghus eller bolschekogeriet Møn Bolcher, som bl.a. kan tilbyde økologiske specialiteter.
I Stege findes caféer, restauranter og pizzariaer, så sulten kan stilles efter udflugten og bibliotek, svømmehal, museum, motionscenter og turistbureau byder også gerne gæster velkommen. Få kilometer fra Møn finder man en 18 hullers par 72 golfbane – meget smukt beliggende rundt om Stege Nor.
To øer er forbundet til Møn med broer, nemlig Nyord og Bogø.
Nyord er en gammel lodsby med en velbevaret landsbystruktur. Der er en bondegårdsrestaurant, hvor der kæles for lokale råvarer, og der er en hyggelig lille havn. Nyord har desuden en meget spændende lille 8-kantet kirke.
På Nyord er der enestående muligheder for at betragte de mange trækfugle fra Fugleværnsfondens fugletårn, og Hyldevangs Naturcenter rummer udsigtsplatform, legeplads, madpakkerum og en "sansehave" og en del af faciliteterne er kørestolsegnede.
På Nyord findes endvidere en af Danmarks første butikker med spirituosa i ”løs vægt” og udvalgte lokalt producerede fødevarer.
Bogø - en lille ø med mange facetter. Møllen med kunstudstillinger, havnen med sommerfærgen Ida, skoven med jættestue og skovpavillon, kirken omgivet af de mange sømandsgrave og den meget aktive Bogø Kostskole og Idrætshøjskolen.
Møn har endvidere sin egen isproduktion: Hovgårdens gårdmejeri fremstiller Møn Is af egen mælk og uden tilsætning af kunstige tilsætningsstoffer.
Med Møn som centrum kan man nemt foretage udflugter til f.eks. Gåsetårnet og Danmarks Borgcenter i Vordingborg, Knuthenborg Dyrepark, Middelaldercenteret og Fuglsang Kunstmuseum på Lolland, Krokodillezoo på Falster, Holmegård og BonbonLand på Sydsjælland, Vikingeskibsmuseet i Roskilde og selvfølgelig København med Tivoli, Operahuset, Det Kongelige Teater, Zoologisk Have og et rigt udbud af museer og udstillinger.