Bogø

|
Udskriv
Bogø


Bogø - et charmerende lokalsamfund

De fleste af feriehusene på Bogø ligger i et stort, velplanlagt feriehusområde af nyere dato. Husene – ofte nye, store huse af god standard - ligger på lukkede veje. Selv om området ikke er udstykket på åben mark, fremtræder det grønt og naturpræget, med mange gode haver. Der er bade muligheder ved Skåningebro, en lillebitte havn på øens nordkyst.

Feriehusområder ligger så tæt op ad Bogø By, at det næsten er en del af dette charmerende og karakterfulde lokal samfund. Bogø er et lille samfund for sig. Bogø By er en rigtig skoleby, med flere historiske og nutidige skoler. Indtil Farøbroerne blev indviet for godt 20 år siden, kunne øen kun nås via Møn og Bogø-dæmningen. I dag har Bogø en central beliggenhed (pga. nærheden til motorvejen) og er blevet et tilvækstområde. Alligevel er det autentiske lokalmiljø - og øbo-mentaliteten - intakt! Bogø tror på sig selv, men tager venligt mod alle gæster.

Bogø har mange faciliteter og et rigt kultur- og fritidsliv. Syd for byen ligger havnen med en lille sommerfærge til Stubbekøbing. Tag en tur, det er en oplevelse i sig selv. Der er gode muligheder for vandre- og cykelture rundt på Bogø - beboerne har selv lavet sti-planen! Og der er ikke langt til Sydsjælland med Vordingborg og BonBon-Land, og til Falster og Lolland med Krokodille-zoo, Middelaldercentret og Knuthenborg Safaripark.

 

Bogø i måneskin

Sommerhuse på Møn og Bogø

» Vis flere tilbud fra Feriepartner