Velkommen til en spændende ferie i et rigt naturliv med kultur- og shoppingoplevelser for alle. Møn og Sydsjælland har kilometerlange sandstrand, fuglereservater, dybe naturskove og fredede naturområder. Kystlandskaber byder på vekslende naturtyper og åbner bestandig op for nye, spænde udsigter. Området er som skabt til aktiv ferie på cykel, i både eller på hesteryg, med goldkølle eller fiskestang i hånden.
Møn - en oase i tid og rum
Møn er med sin helt unikke natur måske Danmarks smukkeste ø: Møns Klint, Danmarks største naturattraktion, med de hvide kridtklipper, der rejser sig lodret fra det turkisgrønne hav. Østmøn med Klinteskoven, fredede overdrevsområder og Danmarks største udvalg af orkidéer. Ulvshale-halvøen med en af regionens bedste badestrande, heder og naturskov. Og Nyords strandenge med en af Europas vigtigste rastepladser for trækfugle.
Masser af kunst og kultur
Møn har også enestående kulturminder. Gravhøje, herregårde og historiske bymiljøer ligger tæt. Perlen er Liselund - verdens eneste stråtækte slot - med sin underskønne romantiske park.
Møns kirker bidrager med kalkmalerier i verdensklasse. Også i dag har Møn et rigt kunstliv med mange oplevelsesmuligheder. Der bliver ekstra mange udstillinger, koncerter og forestillinger i 2004, hvor "Naturen vender tilbage" er årets turisttema.
Som skabt til aktiv ferie
På den grønne ø i det blå hav passer vi godt på natur og miljø. Naturen må gerne bruges, blot det sker med omtanke. Møn er som skabt til aktiv ferie. Til vandre- og cykelture. Til at dyrke strand- og badeliv. Et paradis for lystfiskere og sejlere, men også for geologer, ornitologer og botanikere. Golfspillere kan nyde øens 18 hullers golfbane, der ligger direkte ned til Stege Nor. Møn er et oplagt rejsemål ! Der er gode spisesteder og spændende kultur- og underholdningstilbud.
Ferie i Østdanmark